-
1 berg
substantiv1. bjerg, fjeld, klippe(grund)De högsta bergen i Sverige är Kebnekaise och Sarektjåkkå (Strotoppen). De är respektive 2 111 och 2 089 meter höga
De højeste bjerge i S. er K. og S. (Den Store Top). De er henholdsvis 2 111 og 2 089 meter høje
kritberg; köttberg; sopberg
kridtbjerg; kødbjerg; losseplads
-
2 berg
substantiv1. bjerg, fjeld, klippe(grund)De högsta bergen i Sverige är Kebnekaise och Sarektjåkkå (Strotoppen). De är respektive 2 111 och 2 089 meter höga
De højeste bjerge i S. er K. og S. (Den Store Top). De er henholdsvis 2 111 og 2 089 meter højeSammensatte udtryk:kritberg; köttberg; sopberg
kridtbjerg; kødbjerg; lossepladsSærlige udtryk: -
3 sitta
uregelmæssigt verbum1. sidde (modsat stå, ligge)Sitta på bänken, i fåtöljen, på golvet, till bords
Sidde på bænken, i lænestolen, på gulvet, til bords
Sitt fram, så kan barnen sitta i baksätet!
Sæt dig foran, så kan børnene sidde på bagsædet!
3. sidde fast4. passe (bl.a. om tøj)6. sidde + betonet verbum (udsagnsord)Vi sidder og spiser, mens vi ser fjernsyn
Må undgælde, bøde for
Nu skulle det sitta bra (fint) med något (t.ex. en kopp kaffe, en öl m.m.)
Nu ville det være dejligt med noget (fx en kop kaffe, en øl m.m)
Sitta med skägget i brevlådan, få problemer
Stå med skægget i postkassen, blive lang i ansigtet, føle sig snydt
Det holdt hårdt, det var svært
Det tog lang tid, før den/det kom (undskyldning, svar m.m.), det var en drøj omgang før det lykkedes
Där satt den!, Den satt!
Den sad!, Det lykkedes!
-
4 sitta
uregelmæssigt verbum1. sidde (modsat stå, ligge)Sitta på bänken, i fåtöljen, på golvet, till bords
Sidde på bænken, i lænestolen, på gulvet, til bordsSitt fram, så kan barnen sitta i baksätet!
Sæt dig foran, så kan børnene sidde på bagsædet!3. sidde fast4. passe (bl.a. om tøj)6. sidde + betonet verbum (udsagnsord)Vi sidder og spiser, mens vi ser fjernsynSærlige udtryk:Må undgælde, bøde forNu skulle det sitta bra (fint) med något (t.ex. en kopp kaffe, en öl m.m.)
Nu ville det være dejligt med noget (fx en kop kaffe, en øl m.m)Sitta med skägget i brevlådan, få problemer
Stå med skægget i postkassen, blive lang i ansigtet, føle sig snydtDet holdt hårdt, det var sværtDet tog lang tid, før den/det kom (undskyldning, svar m.m.), det var en drøj omgang før det lykkedesDär satt den!, Den satt!
Den sad!, Det lykkedes!Sitt kvar!
Bliv siddende! -
5 åt
I præposition1. mod (retning), tilDet gick åt skogen (åt pipan, åt helvete)
2. til, forStella arbejdede som konsulent for et firma i G.S. (bydel i Stockholm)
3. ad, med, ved, over m.m.Åt höger, åt vänster
Til højre, til venstre
Åt norr, åt söder, åt väster, åt öster
II adverbiumMod nord, mod syd, mod vest, mod øst
1. ad, af m.m.Hur bär du dej åt?
Hvordan gør du det?, Hvordan bærer du dig ad?
Vad går det åt dig?
Hvad går der af dig?
Skratta inte åt mig!
Du/I må ikke le a' mig!, La' vær' med at le!
2. om noget der sidder fast/skal strammesDom där jeansen sitter verkligen åt!
De der cowboybukser sidder altså meget stramt!
3. få ram på nogen, blive til skade for nogen (fysisk, psykisk, juridisk)Kan man komma åt dom stora skattesmitarna?
Er det muligt at få ram på de værste skattesnydere?
Knappen sidder så langt inde, at jeg ikke kan nå den
5. verbum + åtVi/jeg bruger for mange penge
6. i udtryk som betyder 'på en bemærkelsesværdig/ikke særlig pæn måde'Hur är det du bär dig åt med dina nya jeans (udt. jins)!
III Se: äta IV substantivHvad i alverden er det du har gjort med dine nye jeans (bukser)!
-
6 åt
I præposition1. mod (retning), tilDet gick åt skogen (åt pipan, åt helvete)
2. til, forStella arbejdede som konsulent for et firma i G.S. (bydel i Stockholm)3. ad, med, ved, over m.m.Særlige udtryk:Åt höger, åt vänster
Til højre, til venstreÅt norr, åt söder, åt väster, åt öster
Mod nord, mod syd, mod vest, mod østII adverbium1. ad, af m.m.Hur bär du dej åt?
Hvordan gør du det?, Hvordan bærer du dig ad?Vad går det åt dig?
Hvad går der af dig?Skratta inte åt mig!
Du/I må ikke le a' mig!, La' vær' med at le!2. om noget der sidder fast/skal strammesDom där jeansen sitter verkligen åt!
De der cowboybukser sidder altså meget stramt!3. få ram på nogen, blive til skade for nogen (fysisk, psykisk, juridisk)Kan man komma åt dom stora skattesmitarna?
Er det muligt at få ram på de værste skattesnydere?Knappen sidder så langt inde, at jeg ikke kan nå den5. verbum + åtVi/jeg bruger for mange penge6. i udtryk som betyder 'på en bemærkelsesværdig/ikke særlig pæn måde'Hur är det du bär dig åt med dina nya jeans (udt. jins)!
Hvad i alverden er det du har gjort med dine nye jeans (bukser)!III Se: äta IV substantiv -
7 komme
4приходи́ть; приезжа́ть; прибыва́тьkómme gående — прийти́ пешко́м
kómme kǿrende — прие́хать
kómme for sent — опозда́ть
hvordán kómmer jeg til...? — как мне пройти́ к...?
kómme af (med ngn, ngt) — отде́лываться, избавля́ться от кого́-л., чего́-л.
kómme igén — возвраща́ться
kómme ind ; kom ind! — войди́те!
kómme sámmen — обща́ться
kómme ved — каса́ться, име́ть отноше́ние
det kómmer ud på ét — всё равно́, безразли́чно
* * *advent, arrive, come, get, put* * *I. (et)( nærmen sig) approach ( fx the approach of night (, winter));( ankomst) coming ( fx the coming of winter), arrival.II. vb (kom, kommet)( især: hen til den talende, til det sted man tænker på) come ( fx come here! come to my house; are you coming to the dance?);( nå frem; blive hensat i) get ( fx get to London, get home, he got here at last; get into a better temper),( ankomme) arrive ( fx the guests will arrive soon; arrive in London(, at a place)),( komme på besøg) call;( hælde) pour;( smøre) spread ( fx glue (, paint) on something);[ forskellige forbindelser:][ nu kommer jeg!] coming![ komme nærmere] approach, come (, get) closer;(se også nærme sig);[ kom så da!] come on![ med sig:][ komme sig] improve,T pick up,( blive rask) recover, get well;[ komme sig af] recover from ( fx an illness, a shock, a surprise), get over ( fx an illness, a disappointment, a shock, a surprise);(dvs bliver kvikkere) you are coming on!(se også kommende);[ med præp og adv:][ komme `af](mar: komme af grunden) come off, get off;[` komme af]( skyldes) come from, be due to,( nedstamme fra) come of,( om ord: afledes af) be derived from;[ hvoraf kommer dette?] why is this?[ komme af med] get rid of;[ kom an!] come on![ komme an på] depend on ( fx it depends on the weather);(dvs afhænger af omstændighederne) that depends;[ det er karakteren det kommer an på] it's the character that matters (el.counts);[ det kommer an på dig] it depends on you, it is up to you;[ komme bag på én] take somebody by surprise;[ komme bort] get off, get away,(om brev etc også) go astray;[ komme bort fra] get away from;( utilsigtet) stray from ( fx the subject);(dvs benægte) there is no denying it;[ komme efter](dvs følge på) follow, succeed, come after,( komme for at hente) come for, call for;(dvs opdage) find out, get on to,( lære) pick up;[ jeg skal komme efter ham!] I'll be after him!( om sag) come on;[ komme foran] get in front,(ved konkurrence etc) get ahead, take the lead;[ komme forbi] pass (by);( slippe forbi) get past;[` komme fra] come from ( fx Germany, the working class);(dvs et arbejde) he made a good job of it,( ulykke) he escaped unhurt,( vovestykke) he got away with it;[ det var det jeg kom fra] as I was saying; as I was going to say;(se også levende);[ komme frem] come out, appear,( komme videre) get on;( bane sig vej) make one's way,( i verden) get on, rise;( til bestemmelsessted) get through, get there;( røbes) be revealed, become known;[ jeg kunne hverken komme frem eller tilbage] I was stuck;[ komme frem af] emerge from;[ komme frem med] put forward,T come up with ( fx a plan, a suggestion),( afsløre, F) disclose;[ komme fri](af lænker etc) get free;( hvis man sidder fast) get loose;( i fodbold) get clear;[ komme fri af] get loose from,F disengage (el. extricate) oneself from;[ komme hen til] come up to;[ komme hos Smith] be often at the Smiths,F be a frequent guest at Smith's;[ komme i avisen] get into the papers;[ komme i himlen] go to heaven;[ komme i mål], se ndf: komme ind;[ komme i tre oplag (, udgaver)] run into three printings (, editions);[ komme igen] come back, return,( betale sig) pay in time;[ jeg kommer igen en anden gang] I'll call again (another time);[ komme igennem] get through; pass;[ komme igennem med et forslag] get (el. carry el. put) a proposal through;[ komme ind] enter; come (, get) in ( fx come in! we couldn't get in);( om tog) come in, arrive;(fig: i diskussion) come in;( i sport) get in, finish ( fx he finished third);[ komme ind i] enter;( sætte sig ind i) acquaint oneself with;( i samtale) get on to a subject;( berøre) touch on a subject;[ komme nærmere ind på sagen] go into detail;(dvs blive taget med) be included,( slutte sig til andre) join;[` komme med](dvs bringe) bring ( fx the milkman brings milk every day);( fremkomme med) come up with ( fx the right answer, a solution);( ytre) make ( fx a remark; make rude remarks about, make no protest), say ( fx a few words),F utter ( fx protests);[ komme med en forklaring] give an explanation;[ han kom ikke med nogen forklaring] he offered no explanation;[ komme om ved](også fig) get around;[( søge at) komme nemt om ved det] cut a corner; cut corners;[ komme op] get up;( om planter) come up;( om teaterstykke) be put on;[ komme op at skændes] quarrel;[ komme op at slås] come to blows;[ komme op i et fag] be examined in a subject;(se også år);[ komme op på et stort tal] reach a big figure;(se også side);[ komme ovenpå], se ovenpå;[ komme over]( passere) get over ( fx the road, a wall),(fig: overvinde) get over ( fx a difficulty),F overcome, surmount ( fx a difficulty);( komme sig af) get over, recover from ( fx an illness, a shock; he'll soon get over it);( om stemning: gribe) come over ( fx a feeling of hopelessness came over us; what has come over him?);(se også ånd);[ komme overens], se overens;[ komme `på]( blive trykt i blad) be put in;( erindre) think of, remember;[` komme på][ komme på holdet] be included in (el. selected for el. put on) the team;[ jeg kan ikke komme på navnet] I can't think of the name, the name escapes me;[ hvordan kommer du dog på det?] what made you think of that? how did you get that idea?[ komme sammen] meet, come together;( omgås) see each other,F associate with each other;( om par) go out;( omgås) see,F associate with,( om par) go out with,T date ( fx he is going out with (, dating) Vera);( også) he has got a girl friend;[ komme til] come to, arrive at ( fx a place),(se også tur);( erhverve) come by ( fx how did you come by that money?),F obtain;[ der kom andre ` til] they were joined by others,( overraskende) others turned up;[ lad mig komme ` til!] let me (have a go)![ komme til middag (, te etc)] come to dinner (, tea etc);[ komme til penge] come by some money,( ved arv) come into money;( tilfældigt) happen to do something, chance to do something,( uheldigvis) do something by accident;( efterhånden) come (el. get) to do something ( fx I had come (el.got) to hate him);( i fremtiden) will do something ( fx the prices will be higher),( nødvendigvis) will have to do something ( fx you will have to change it);[ han kom til at sige at] he chanced to say that, by mistake he said that,( røbede) he blurted out that;[ han kom aldrig til at se hende mere] he never saw her again;F he was never to see her again;[ når alt kommer til alt] after all;[ når han kan komme til det] when he has a chance;[ det kom til forsoning (, til slag)] there was a reconciliation (, a battle);[ komme noget til] get hurt, be injured;( fatte sig) recover,( efter bevidstløshed) come round, come to oneself;[ komme tilbage] get (, come) back, return;[ komme ud] come out, get out,(se også II. udkomme);( i lotteri) his number came up;[ han kommer meget ud] he goes out a great deal;[ der kom intet ud af planen] the plan came to nothing; nothing came of the plan;[ der kom ikke ret meget ud af det] it did not come to much;(se også sted);[ hvad skal der komme ud af dette?] how is this going to end?[ komme ud af det med] get on with;(se også ud);[ komme ud for] meet with ( fx an accident, criticism, opposition);[nummeret er kommet ud med £500] the number has won £500;( klare) manage;[ komme ud på ét] come to the same thing; be all one;(dvs benægte) there is no denying it (el. getting round it);[ man kan ikke komme uden om at] one cannot ignore that, there is no getting away from the fact that, there is no denying that;[ komme hinanden ved] care about each other;( betyde noget for) matter to each other;[ hvad kommer det dig ved?] what business (el. concern) is that of yours?[ det kommer ikke dig ved] it is no business (el. concern) of yours, it is none of your business;[ det kommer ikke sagen ved], se sag. -
8 vid
I adjektiv1. vid, vidtstrakt, stor og bred, omfangsrigII præpositionMed stor valgfrihed, inden for vide rammer
1. ved, ved siden af, i, på2. omkring/cirka/omtrent ved (om tidspunkt)Ingegerd dök upp vid 7-tiden (udt. ingejärd)
I. kom (uventet) ved 7-tiden
På det tidspunkt af dagen sover R. til middag
Sif är mycket fäst vid sin svärfar (udt. siv)
S. kan meget godt li' sin svigerfar
III adverbiumTage nogen ved næsen, narre, vildlede nogen
-
9 vid
I adjektiv1. vid, vidtstrakt, stor og bred, omfangsrigMed stor valgfrihed, inden for vide rammerSærlige udtryk:II præposition1. ved, ved siden af, i, på2. omkring/cirka/omtrent ved (om tidspunkt)Ingegerd dök upp vid 7-tiden (udt. ingejärd)
I. kom (uventet) ved 7-tidenPå det tidspunkt af dagen sover R. til middagSif är mycket fäst vid sin svärfar (udt. siv)
S. kan meget godt li´ sin svigerfarSærlige udtryk:Tage nogen ved næsen, narre, vildlede nogenIII adverbiumSærlige udtryk:
См. также в других словарях:
Gott — 1. Ach du grosser Gott, was lässt du für kleine Kartoffeln wachsen! – Frischbier2, 1334. 2. Ach Gott, ach Gott, seggt Leidig s Lott, all Jahr e Kind on kein Mann! (Insterburg.) – Frischbier2, 1335. 3. Ach, du lieber Gott, gib unserm Herrn ein n… … Deutsches Sprichwörter-Lexikon
Frau — 1. Alle Frauen sind Eva s Tochter. Dän.: Alle mandfolk ere Adams sönner og quindfolk Evæ døttre. (Prov. dan., 6.) 2. Alle Frauen sind gut. Die Engländer fügen boshaft hinzu: zu etwas oder nichts. (Reinsberg I, 59.) 3. Alte Frau – Liebe lau. In… … Deutsches Sprichwörter-Lexikon
Skøjteløber — En skøjteløber kaldes også en vandløber. En skøjteløber er et lille insekt. En skøjteløber har små vinger på kroppen. Den kan blive fra 6 mm til 2 cm lang, og den er så let, at den kan løbe på vandoverfladen. En skøjteløber har seks ben, de fire… … Danske encyklopædi
Katze — 1. A Kât luckat efter a Könnang. (Nordfries.) – Johansen, 57. Eine Katze lugt, sieht nach einem Könige. 2. Ain katz vnd ain muz, zwen han in aim huz, ain alt man vnd ain iung wib belibent selten an kib. – Reinmar d.A., 1200. 3. Alle (alte) Katten … Deutsches Sprichwörter-Lexikon
Hundestejle — Nipigget hundestejle lever i ferskvand, hvor der er lavt vand og mange planter. Den lever af fiskeunger, fiskeæg og vandlopper. Når en hundestejle har fundet noget føde, er der tit andre hundestejler i nærheden, der lokkes til. På den måde… … Danske encyklopædi
Bledius — En bledius er en 4 5 mm lang bille. Den lever blandt andet ved Vadehavet. En bledius laver et hul (rør) i sandbunden, her graver den sig ned, og i røret laver den nogle små blinde gange ud til siderne. I de blinde gange lægger den æg. Når det… … Danske encyklopædi
